Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

Landsskuet - pokaler

Landsskuet - pokaler

Retningslinjer for vandrepokaler på Landsskuet

Texelforeningen vil gerne markere de bedste Texelfår på Landsskuet med uddeling af vandrepokaler, som tildeles på tværs af de tre farvevarianter: hvid, blå eller grævlingehovedet Texel.

Texelforeningen har fire pokaler til følgende kategorier:

- Bedste Texel (tildeles et får eller vædder med en alder på 2 år eller mere),

- Bedste 1-års får (tildeles et 1-års får med eller uden lam),

- Bedste 1-års vædder samt

- Bedste afkomsgruppe.

Ved tvivl om kategorisering af dyr eller lignende, følges gældende regler for Landsskuet, jf. "Værd at vide".

Pokalen tildeles det bedste dyr, og kan derfor vindes, uanset om avleren er medlem af Texelforeningen eller ej.

Vandrepokalen leveres tilbage til Texelforeningen indgraveret året efter, senest i forbindelse med Landsskuets begyndelse. Avleren afholder omkostninger til indgravering.

Har den samme avler vundet pokalen 3 år i træk eller 5 år i alt, vindes pokalen til evigt eje.

Texelforeningens bestyrelsen sørger i så fald for at kontakte ny sponser og indkøb af ny pokal.

Texelforeningens bestyrelse ajourfører en liste over vinderne.

Retningslinjen revideres årligt på første bestyrelsesmøde efter Landsskuet.

28.01.2025

Texelbesætning sælges:

Ren Texelbesætning bestående af 24 moderdyr med

36 lam ved siden sælges. Hovedparten af lammene

er født i Februar-Marts 2026.

Besætningen har M3-status, og moderdyr er vaccineret mod Bluetongue i 2025.

Kan sælges samlet eller opdelt. Besætningen befinder sig i Løgstrup ved Viborg.

Henvendelse til Poul Haubro, 20280690/30136132