Bookmark and Share    
 

Fortællerhjørnet

Maj 2021
Af Berngard Anton Esbensen
(se galleri nederst i fortællingen)
 
Der hvor det hele begyndte..

Mit navn er Bernhard Anton Esbensen, født i petroleumslampens skær under Anden Verdenskrig på en mindre gård på Lolland, hvor vi har den lune luft og fede ler. Første fire år af mit liv havde vi ingen elektricitet, vandpumpe med håndkraft til husholdning og dyr.
Mine forældre blev skilt, og gården blev solgt inden min skolegang. Min mor, ældre søskende og jeg flyttede til Nykøbing Falster. Skilsmissen var hård for min mor, men hun beklagede sig aldrig; jeg derimod fik et mere frit liv.

Skolegangen var set med nutidens øjne kort. 7 år blev det til. Jeg husker tydeligt, at timerne var lange og frikvartererne alt for korte. Men jeg fik da et par salmevers, den lille tabel og ganske fornuftig stavning med i min taske. Men jeg tror, at drenge som mig skal være glade for, at der ikke vrimlede med pædagoger og psykologer på skolen.

Fra slagterlærling til Frømand

Efter skolen kom jeg i lære som slagter på Lolland Falster andelseksportslagteri i Nykøbing Falster. Det var et prægtigt, stort slagteri med 350 ansatte. 60-70 pølselærlinge. 2-3 tarmrenserlærlinge og 10 slagterlærlinge – her kunne man hvert år bruge 10-20 af de værste drenge.

Tasken skulle efter nogen tid pakkes igen, jeg skulle ind som soldat. Turen gik til den Kgl. Marine og jeg blev efterfølgende uddannet i Frømandskorpset. Her var der fart på, jeg lærte alt fra dykning til sprængstof – det var særdeles spændende 4 år jeg fik hos Frømandskorpset. Men min rejse var kun lige begyndt, jeg fik lyst til at lære engelsk. Det var ikke noget, jeg havde lært i skolen, så jeg valgt at rejse to år til Australien. Rejsen dengang var med skib – 7 uger tog det.

Biavler

Efter min tur til Australien arbejdede jeg som freelance-dykker og startede egen biavl. Jeg begyndte at udstationere bier til bestøvning af frugtplantager og rød- og hvidkløvermarker. Det blev en mægtig succes, jeg havde 250-350 bihuse og slyngede mellem 5-10 tons honning hver sommer.

Honningen blev tappet på glas, som vi selv solgte. Hele august-september havde vi 40-60 bifamilier, som vi flyttede til Borremose Klitplantage, som var dækket af lyng.

Den rullende slagter

Mit eget sted var i den mere beskedne ende, vi havde 1,5 hektar til huset, og jeg overtog et rullende slagteri, som kunne foretage alle former for hjemmeslagtning.
Samtidige slagtede jeg alt det kød, som tigerne spiste i Knuthenborg Safaripark, som ligger på Lolland. Tigerne er sultne, kan jeg fortælle, en ko hver tredje dag, men jeg stoppede som dykker, da tiden var knap, og jeg havde fået en dejlig familie, jeg også gerne ville være sammen med.

Får
Min rejse ind i fårets verden begyndte først i 1985, mine første får var en blanding af alt, men de var billige. Som slagter vidste jeg godt, at Texel havde den suverænt bedste slagtekvalitet. Den første Texel-vædder, vi købte, så jeg på Roskilde Dyreskue. Den var fra Annette Galskjøt fra Langebækgaard på Sjælland. Nu var vi klar til at få ren Texel-besætning. Hos dyrlæge Ole Selmer Ketting fra Lolland købte vi flere får – så er vi i gang.
I 1993 var det igen tid til blodfornyelse, og vi kørte mod ungskuet i Herning. Man må sige, at der i den grad var store øjne på os øboer



Den var en et-årig vædder nr. 84855-150-Thor som kom fra Vagn Frandsen. Thor levede i den grad op til sit navn, og i 1995 blev han Sjællandspræmievædder.

Plads til dyr

I 1993 skulle der mere jord under vores fødder. Vi købte derfor gården, som vi endnu bor på. Den har beliggenhed i Toreby på Lolland.
Eventyret med biavl var slut og solgt, men jeg fortsatte med hjemmeslagtning og udvidede fårebesætningen fra 60 til 80 får, som vi gerne viste frem. Vi har altid holdt meget af at komme på Roskilde Dyreskue med vores dyr samt været af sted på ungskuet i Herning.

Med tiden er der blevet solgt og købt mange får, men altid af en god kvalitet, først hos Annette Galskøjt, så Ole Selmer, Vagn Frandsen, Harry Dahl, Keld Nielsen, Jakob Bæk, Niels Jørgen Bruus, Mogens Ladefoged, Matthias Sørensen Sjelle, Anker Jensen, Ole Mikkelsen og sidst, men ikke mindst Arne Nilesen fra Karise.

Familieeventyret

Men jeg kan ikke sidde her og tage al æren selv. Jeg har en flittig familie, min aktive kone og vores sønner, som trods deres fuldtidsarbejde altid udviser stor interesse for gården.

For 12 år siden lavede vi om til økologi og begyndte at dyrke vores egen jord. Dette har været spændende, men i den grad også en stor udfordring – hvilket kun er lykkes, fordi hele familien har været engageret i gården med alt, hvad det indeholder.

Vi har gennem tiden haft mange forskellige afgrøder blandt andet spinatfrø, rug, maltbyg, hestebønner og meget mere. Vi producerer alt vores vinterfoder, som består af wrap. Da vi har jord ned til Flintinge Å laver vi også økologisk enghø. Vores maskiner klarer alt, hvad vi har brug for, uden hjælp udefra. Vi renser selv korn og hestebønner, som vi valser til fårene.
Vi driver 35 hektar, alt vores jord er grønt hele vinteren med efterafgrøder, og det er gul sennep og olieræddike. Så har vi alexandrinekløver, rejegræs, rød- og hvidkløver, som er godt for fårene, inden de skal på stald.
I 2021 har vi 20 får, der skal have lam. Vi har brugt en vædder fra Jakob Bæk, 79918-1188, og så har vi brugt 84855-1027 fra Vagn Fransen. Begge væddere i top.

Dyrelivet

Alle væddere og får, der bliver hentet udefra, har klaret sig godt her på Lolland. Vi solgte en vædder til familien Bøvling. 15223- 0483 som vi har set klarede sig ganske flot.
Fåreavlen har givet mig mange gode oplevelser og jeg lært mange spændende mennesker at kende.

En dag på Roskilde Dyrskue stod en ung flot mand med familie og ville hilse på mig, det var Frank Hansen fra Vibygård Lam.
Han fortalte mig, at han som 11-årig var med det samme skib, som sejlede os til Australien. Franks mor var blevet alene med 4 børn. Men skæbnen og kærlighed ville have dem på eventyr, så de rejste til Australien. Da vi alle gik fra borde, ser vi ikke mere til hinanden, men efter mange år har vi heldigvis fået kontakt igen, og jeg nyder vores mange samtaler i løbet af året.

Studietur

Jeg var med Texel-forening på studietur til Holland, en meget inspirerende tur for mig. Efterfølgende rejste min søn og jeg til Holland for at købe en vædder og fire får, som vi har krydset; resultatet blev nogenlunde, men ikke i top - de bedste danske Texel-gener er nu bare de bedste.

Min rejse i livet eller fårets verden er langt fra slut. Jeg ved, begyndelsen er svær med opstart af får.
Hos os har vi valgt at gøre alt selv fra klipning til slagtning, det giver god mening for os, og jeg nyder at dele tiden med min familie og være med til at skabe et godt liv for vores dyr.

At genfortælle i korthed er næsten umuligt, når man som jeg har rejst og oplevet meget på mine 77 år. Jeg håber, at dansk Texel-avl vil fortsætte det flotte arbejde, som giver stor glæde for alle.

Venlig hilsen
Bernhard Anton Esbensen
Åmarksvej 21
4891 Toreby L
Tlf: 30 82 29 30
 
Marts 2021 fra Lindely Texel

Her er lidt om årets gang hos Lindely Texel
For første gang er vi næsten færdige med årets læmninger på 3 uger. Der mangler kun et får. Så er der kommet 32 lam fra 18 får
I 2020 der var læmningerne spredt over 3 måneder som kunne mærkes hele året ang. afsætning af lam til slagtning
Dyrene går om sommeren på et gammelt voldanlæg og ved et solvarme anlæg ved den lokale fjernvarme.
De bliver samlet hjemme i september hvor de bliver delt op i hold til vædder. Vi plejer at bruge 2 vædder som bliver indkøbt så der sikres nyt blod i besætningen.
I 2020 har de gået her hjemme på godt græs indtil jul hvor de kom på stald
Vi plejer at være på det fynske dyrskue med hele besætningen både dyr til udstilling og dyr der bliver klippet for at publikum kan se det. Det plejer at være stor succes
 
Michael Frederiksen
Februar 2021
 
Til Dansk texelforening
Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive lidt om min besætning, så her er først lidt fakta. Vi købte vores ejendom i 1976 og kort efter fik vi nogle får af forskellig herkomst, men de var M3 og havde god uld til spinding og vævning. I 1981 fik vi de første texellam efter indkøb at avlslam fra udstillere. Min kone og jeg gik på aftenskole i ” Fårets røgt og pleje”. Lærepenge skulle betales og avlsarbejde skulle startes.
De indkøbte texel blev kåret, så der lærte vi om bløde koder, fransk forstilling, gjord og rette haser, under- og overbid. Nogle af de første lam havde indadvendte øjenlåg, hvilket erfarne avlere havde håndelaget på at rette på samme måde som med skede prolaps. Jeg oplevede en vis form for lukkethed om arvelige defekter, men der var ”penge i skidtet”. Da jeg fik solgt 2 får til Jugoslavien var mit fårehus (elmaster og pandeplader) betalt.
Jeg var med i dataregistreringen fra start og har deltaget i alle avlsrelaterede tiltag: vædderring, individafprøvning. Den gang – slut 80`erne- skulle et får have læmmet 3 gange med tvillinger, før der kunne indsættes lam efter hende til individafprøvning. Og man skulle være hurtig ved telefonen for der var kun plads til ca. 70 lam ellers kunne du komme på venteliste. Kravene var store og konkurrencen efter at få fat i de bedste lam – størst tilvækst og mindst fedttykkelse samt godt eksteriør gjorde bl.a. at det var en god ide at være flere om at afprøve vædderlammene.
Det var en tidlig beslutning, at mine får skulle være produktionsdyr efter racens standard, så i en del år var jeg den eneste, der fik alle dyr kåret, 2 gange bedste får i landet, men for mig det vigtigste at fårene stort set kan klare sig selv. Så et får, der har fravænnet 14 lam, er kåret med max. i helhed og har S-indeks på 112 taler for sig selv.
Gennem de mange år med får er der selvfølgelig nogle højdepunkter, her blot nogle enkelte: en busfuld australiere, der gerne ville se, hvor de dyr kom fra, som de havde importeret fra New Zealand . Hertil havde jeg først udlejet en vædder som sæddonor (6oookr.) året efter kom de og købte 6 får a 6000kr og 4 gimmerlam a 4500kr. Det var i 1985 og der har senere været eksport, men mere vigtig er det, at jeg har solgt vædderlam til producenter, som har købt i en årerække, både 10 og 20 år.
Da jeg mener, at have kendskab til mine moderdyrs egenskaber er opgaven ar finde egnet væddermateriale. Derfor har jeg forfulgt følgende vædderstrategi: Jeg købte Prins, en stor vædder med stor tilvækst og sikkerhed. Samtidig ”jagtede” jeg Sol , ½ hollænder på 77 cm. høj og 96 cm. længde. Jeg kombinerede disse og fik Samson, der blev far til Skjold (far til nr. 1 og 2 på hitlisten 2019), Skjold har en søn, Solist, der er brugt her sammen med 2 vædderlam efter Sokrates, en Skjoldsøn.
Der er på den måde 4 generationer af væddere, der er født her og jeg er egentlig ganske tilfreds med lammene. Vædderne jeg har brugt virker hos slagtelams producenter, der er interesserede i lam, der hurtigt når 45 kg. En gang havde vi Dansk Lammeslagteri, hvor afregningen afhang af klassificering, men i dag findes det ikke, så igen er man alene om afsætningen.
Min erfaring er at nogle medlemmer klarer sig fint alene og andre vil gerne noget i fællesskab, men hvis vi ser på antallet af texelfår i registreret avl, så er der brug for åbenhed om det avlsmæssige.
Jeg har mødt mange engagerede fåreavlere i min tid, både da vi startede foreningen og senere, men erkender at min aktive tid er ved at være ovre grundet helbredet. Dette synes jeg er træls for her til marts får jeg lam efter 5 forskellige væddere og har 5 unge dyr med indeks 115 samt en ældre på 120 og alle dyr er kåret.
Så efter 40 år med texelavl siger jeg tak og laver en kontrolleret nedlukning.
Svend Kristensen
Februar 2020, en fortælling fra familien Brøgger
 
Hej alle texel avlere. Vi er en familie på 6 personer - Ingrid 6 år, Edvard 11 år, Anna 15 år, Julius 17 år, Cecilie 42 år og Morten 48 år, som bor tæt på Clausholm i Østjylland. Vi har altid arbejdet med får, da vores far/bedstefar/svigerfar Erik Brøgger har haft får siden 1953, desværre døde han i februar 2020 - 85 år gammel. Alle børnene brugte meget tid sammen med ham og fårene. Erik startede først med racerene dyr, og han udstillede op til tre forskellige racer i ca. 30 år på forskellige dyrskuer ind til slutningen af 80'erne. Han valgte efter flere år med udstilling og racerene dyr at producere slagtlam med krydsningsfår. Får har altid været en vigtig bestandel af hele familiens hverdagen.

I december 2018 blev vi ringet op af en handelsmand, der ville sælge en fårebesætning på 30 moderdyr og 3 skotshøjland køer. Vi besluttede os for at købe besætningen og de 3 køer. Det var planen at moderdyrene skulle producere slagtelam, men de fire børn ville prøve kræfter med udstilling, da de opdagede at der var stamtavler på dyrene. Første gang vi tog på dyreskue var på Gl. Estrup dyrskue, hvor blev vi taget meget godt i mod af de andre avlere, det var en faktisk oplevelse for både store og små. Efterfølgende tog vi på Kimbrerskuet med 9 dyr, så kom corona desværre, og det blev ikke til flere dyrskuer. Vi tilmeldte os til det digitale dyrskue i Hobro i 2020, her vandt vi skuets bedste får med en 1 års uden lam. Der var dog kun en enkelt modstander, men det var stadig en meget sjov oplevelse, dog gav det ikke helt den samme stemning som til de rigtige dyrskuer, men det var et godt alternativ.

I dag består vores besætning af 65 texel moderfår. For første gang er vores dyr blevet scannet, det blev til 2 får med 1 lam, 32 får med 2 lam, 3 får med 3 lam og 1 får med 4 lam. Ved gimmerne er der 5 der får 2 lam, 10 der får 1 lam, og 12 vi har valgt ikke at ilæmme. Vi glæder os til læmmesæsonen, som vi forventer begynder d. 10 marts og varer ca. 6 uger. Den ældste dreng Julius har i sidste uge købt 5 får og 5 gimmerlam fra Lejre til vores besætning, de er allerede faldet godt til. Vi ser frem til et bedre år og håber på, at vi får lov til at mødes på dyrskue igen. De bedste hilsen familen Brøgger.
27/12 2020
 
En lille fortælling fra Bjarne Strømgaard. Den kan læses her.
 
 
December 2020
 
Her er en beretning fra Maurits Knibbe. Den kan læses her
4/10 2020
 
Hej Texel-folk! Her er en lille historie om mig og min blå texel besætning. Til jer der ikke kender mig, vil jeg starte med at introducere mig selv: Jeg flyttede til Danmark for 14 år siden, sammen med min kone og 3 børn. I Holland havde jeg ikke får, men min storebror havde en stor texel besætning på 200 dyr og jeg var tit ude ved ham for at hjælpe ham. Da vi flyttede hertil, fik jeg også mulighed for at have får, men det skulle ikke være texel, fordi jeg synes at jeg skulle prøve noget nyt, så jeg købte Suffolk i stedet for. Efter nogle år gik det op for mig, at jeg aldrig kunne avle et suffolk får , så det blev lige så flot som en texel ;) , så jeg skiftede suffolken ud med texelfår. Da jeg altid har været begejstret for noget med farve på, begyndte jeg at interessere mig for blå texel, og fik øjnene op for hvor flotte de var. Jeg begyndte at lede efter steder jeg kunne købe sådan nogle i Danmark, det var ikke nemt, men jeg fandt nogle ude hos Torsten og Inge Larsen på Sjælland, så kørte jeg derud og købte 3 får og en vædder og tog dem med til Jylland. Dette var starten på min blå texel besætning, og jeg var rigtig glade for dem. På et tidspunkt skulle der blodfornyelse til og dette kunne jeg kun få i Holland. Fårene jeg købte på sjælland var ikke genotype 1, og det gjorde, at jeg besluttede mig for at starte helt forfra. Jeg solgte næsten alle mine får og kørte til Holland, for at hente 10 nye gimmerlam og 2 nye væddere. Dette blev så grundstammen til den besætning jeg har den dag i dag. Nu har jeg kørt med dem i nogle år, og pt er jeg i gang med at skære lidt ned igen, for at kunne beholde de dyr, som jeg er 110 procent sikker på har den rigtige kvalitet. Jeg vil ikke have så mange får, men dem jeg beholder, skal være en fryd for øjet og nemme at arbejde med. med et indkøb af 4 nye væddere i Holland sidste år, skulle fremtiden for besætningen være nogenlunde sikret. Alle der er interesseret, er altid velkommen til at komme forbi, tage et kig og få en lille sludder om fårene. Blå texel er et fantastisk får, med en endnu mere fantastisk farve! Hilsen Jaco Van der Molen
1/8 2020
 
"Sommeren flyver af sted, inden vi ser os om, har vi første August. En mærkelig sommer uden dyrskuer, men har dog tænkt, havde der nu været dyrskue, hvor skulle jeg så have fundet tiden.

Jeg havde i år en god lammesæson, næsten alle kom med to lam og klarede det stort set selv og ingen døde. Der kom afkom efter Bøgely Money og Hammel Herbert, De er begge et par herrer.
Man skal ikke vende dem ryggen, hvilket jeg glemte ved Herbert en dag, utrolig, så stor en mand som mig, kan flyve op i luften og lande fuldstændig i en akavet stilling.

Lige da fårene kom ud, var det ved at knibe med græs, vi havde ikke fået vand i længe, og det blev ved at være kold, men så kom en ung mand mig til undsætning, med sin vandingsmaskine, og derefter har vi fået passende med regn, Så der kom virkelig gang i
græsmarkerne. Jeg har i år prøvet at holde fårene på godt kløvergræs , hvilket de også har kvitteret for.

Jeg bruger kun markerne til afgræsning, alt mit jord er lejet og noget er miljø jord af kommunen. Alt vinter foder køber jeg, og i år, har jeg fået super wrap, af kløver mark. det lå to dage med sol og blæst.

I dag søndag 26/7, har jeg taget lammene fra og vejet de sidste med 4 mdr. vægt. Lammene ser lovende ud, og der er noget til videre avl. Og en ny avls sæson står for døren. Hammel Herbert skal bruges igen, Bøgely Money skal have nye græsgange, og måske en ny købes.

Jeg vil ønske alle fortsat en god sommer, og måske er vi heldig, at komme til Kimbrerskuet.

Og husk vores Texeltur den 19 september."

lindings-texel /lars linding
28/6 2020 - Sommerhilsen fra Henning Nielsen
Læmningerne 2020 er veloverstået. Ingen dødfødte og kun et flaskelam. Jeg har altid sagt at jeg ikke vil have flaskelam, men når man så står med et lam der ikke vil overleve,hvis det ikke får flaske, kan jeg alligevel ikke lade det dø.

Fårene blev lukket på græs i slutningen af april, åringerne uden lam er ude i naturpleje i et sommerhusområde lige ud til strandkanten til Louns Bredning. Et rigtig godt sted for der er altid opsyn med dyrene fra folkene i sommerhusene. Fårene med et lam er senere også kommet på samme areal, da de unge ikke kan følge med græsset, Fårene med to lam går herhjemme på lidt bedre græs, men de har lidt svært med at følge med, så de bliver flyttet lidt ofte og arealet bliver brakpudset lige efter fårene er flyttet.

Nogle af mine arealer trænger til at blive lagt om, så mon ikke det er noget jeg skal have gjort inden vi kommer for langt hen på sommeren. Fårene kan så måske nå at græsse det lidt ned inden vinteren.

Lammene ser ud til at trives rimeligt, både i naturplejen og herhjemme, så det bliver spændende at få dem vejet 4 mdr.

Alle dyrskuer er aflyst i 2020, det er lidt mærkeligt med al den tid der er til rådighed, både til at lave ingenting og alt muligt andet. I disse dage skulle vi have gjort klar til landsskuet, det skal vi så ikke, og det er faktisk en tom fornemmelse ikke at skal til Herning det meste af uge 27.

Jeg tror vi er mange der mangler dyrskuerne, både for konkurrencerne, men så sandelig også for det sociale. Vi er måske også nogle der også mangler muligheden for at finde en ny avlsvædder. Vi der går lidt op i indeks må så søge på hitlisten eller få lavet aftaler med avlere på anden måde.

Med ønsket om fortsat god sommer.

Henning Nielsen
Webmaster texelforeningen