Fortællerhjørnet

Oktober 2021 - Thorkil og Birgitte Kofoed Ipsen
 

Fortælling fra Bornholm.

For ca. 30 år siden fik vi et stykke jord/eng fredet pga. nogle meget sjældne orkideer. Det var en betingelse, at der gik køer og får. Vi havde en besætning med malkekøerne så det med fårene var udfordringen. Vi talte meget om det og gennem nogle venner købte vi 5 får og en vædder. De var bestemt ikke af nogen ren race, men med årene bliver man klogere. (heldigvis).
 
Vi kunne godt både se og mærke, at det var texel racen vi skulle avle videre på. Det vi ønskede var rolige og kødfulde får. For ca. 15 år siden måtte vi pga. helbredet sælge gården og flyttede til en nedlagt landbrugsejendom, hvor vi stadig kan have texel får. En gang landmand altid landmand. Thorkil kan simpelthen ikke undvære dyr, der skal være noget at stå op til om morgenen. Vi har ca. 10 moderfår og 2 væddere. Vi har aftale med 2 landmænd om afgræsning fra ca. 15. april til 1.november, de har nogle gravhøje hvor der kun må gå får. Det er en fantastisk aftale, de laver hegn og søger for vand, ser til fårene hver dag, hjælper med at flytte fårene, hvis vi har behov for det. Det betyder rigtig meget for os, at vi ikke hver dag skal køre på vej og se til dyrene.

Vi sætter vædder til 1. juli, da vi helst vil have lammene inden nytår. Vi får julelam, til stor glæde for vores børnebørn, som altid kommer hjem på juleferie. Vi henter fårene hjem omkring 1. november og lejer til at få dem klippet og så kommer de på stald. Fårene går på dyb strøelse, men når de læmmer genes de i små bokse, hvor de kan gå med lammene de første dage. Det er vigtigt, at de får fred de første dage. Vi slagter lammene i april/maj, de kommer aldrig med græs. Lammene fodrer vi færdige med færdig købt fuldfoder, dyrt men dejligt nemt. Det vil faktisk sige, at vi tager fårene fra lammene, når de kommer på græs. Vi slagter lammene i maj måned og da vejer de mellem 23-30 kilo slagtet. Når det sidste lam er slagtet, bliver der muget i stalden, så den står klar efteråret.

Vi ringer til vores lokale vognmand og bestiller en palle fårefuldfoder, som han henter hos Nordsjællands Andel og leverer i vores garage.

Vi har været medlemmer i Texel foreningen i ca. 5 år og føler os rigtig godt modtaget.

Med venlig hilsen

Thorkil og Birgitte Koefoed Ipsen
 
September 2021 - Bakgård Texel
 
Vi startede med får i januar 2020, så vi er rene novicer. Vi, Bente Østergaard og Henning Jørgensen, bor på et nedlagt landbrug, Bakgård, ved Brønderslev. Vi flyttede på landet i 2016 for at få plads til heste, da det er en stor interesse hos os. I 2019 reducerede vi i hesteholdet og fik så alt for meget græs. Vi besluttede os for at anskaffe lidt får, og det skulle være Texel blev vi enige om, så vi kunne få noget godt lammekød. Vi købte 2 får og 2 gimmere hos Jakob Bæk og 1 får og 2 gimmere hos John Engsig og så var vi i gang.
 
Vi har i dag 11 får som skal sættes til vores ”gamle” vædder først i oktober og så har vi 2 får som et vædderlam skal have fornøjelsen af. Planen er at vi i løbet af de næste par år vil udvide besætningen til 20 moderfår.

Vi har stor fornøjelse af dyrene i det daglige, det er hyggeligt at arbejde med dem, det er rolige og tillidsfulde dyr som er lette at have med at gøre. Det er ren terapi at gå i stalden eller på marken efter en lang arbejdsdag.

I takt med at vi lærer mere om får, har vi fået interesse for avlsarbejde. Vi har gået og kigget på vores lam og vurderet dem og talt om hvem der så bedst ud og som måske skulle bruges til avl. Vi havde sågar lavet en fin liste, men da vi så fik scannet lammene først i august måned viste det sig, at de pæneste var dem der havde de mindste rygmuskler ! Nu har vi så revideret listen og meldt 3 lam til Kimbrerskuet, så må vi se hvordan det går.

Som nye i fårebranchen er vi blevet taget rigtig godt imod i Texelforeningen, erfarne avlere øser meget gerne af deres store viden for at guide os på vej. Desuden er det særdeles hyggeligt at deltage i arrangementer i foreningen. Vi ser frem til mange gode år med får og forening.
August, 2021, fra Hans Henning Nielsen
 
Hilsen fra Grebjerg Texel på Langeland.
Jeg startede med får i 1989. forinden havde jeg deltaget i fårets røgt og pleje på aftenskole ved Peder Hollænder, hvor vi fik indblik i de forskellige racer, her faldt jeg hurtigt for Texel racen. Fynske fåreavlere havde fåredag i Gummerup. Familien mødte op og fik en god snak med Arne Hansen, Fjelsted, samt Erik Dahl Jensen, Hundstrup. Snakken resulterede i at vi købte 2 ilæmmede Texel gimmere, hos Erik Dahl Jensen. Fårene fik vædderlam, så der var ingen at øge besætningen med. Efterfølgende fik vi ilæmmede fårene igen året efter. Købte desuden et ilæmmet får med hjem. Senere købte vi en vædder af Arne Hansen og på den måde fik vi øget vores besætning.
I begyndelsen havde vi fårene på min mors ejendom, hvilket gav meget kørsel i læmmeperioden og mange overnatninger. Vi købte derfor ejendommen i 1993, og dette gjorde det nemmere at være ved fårene. Til at begynde med måtte vi betale dyre lærepenge i forbindelse med læmningerne samt andet. Vi fik dog hurtigt lært at tackle problemerne. Fornyelse i besætningen har vi fået ved at indkøbe væddere fra bla. Mogens Ladefoged, Harry Dahl og senest Vagn Frandsen. Besætningen består af 35 moderfår samt 2 væddere. Jeg er gået på efterløn, efter 25 år på Svendborg Erhvervsskole, hvor jeg har uddannet automekaniker lærlinge.
Vinterfodret består af Wrappet græs, valset byg, sojaskrå, Får T, mineraler, foderkridt, fodersalt, samt selen. Jeg kunne godt tænke mig at anvende et andet protein end sojaskrå, evt. rapskage i pilleform. Hvis der skulle være nogen der har erfaringer omkring dette, vil jeg gerne hører om det??
Lammene har fri adgang til kraftfoderet hele tiden. Grunden til at jeg har valser min byg, er at jeg engang var løbet tør for korn, derfor købte jeg noget ny høstet vinterbyg med kornstappe. Dette resulterede i at det satte sig fast i lammene. Efter dette har jeg altid grov valset kornet.
Har deltaget i Det Fynske Dyreskue flere gange og jeg håber at få mere tid til at deltage nu, hvor jeg er blevet efterlønner.
Lammene slagtes ved lokal slagter, samt Stensved Slagterhus.
Gimmerne ilæmmes først når de er 1½ år, da jeg mener at de skal være udviklet, inden de skal ilæmmes.
Efter at vi har haft texelfår i så mange år, har det givet os mange erfaringer omkring læmmesæsonen.
Dette var et lille indlæg fra
Hans Henning Nielsen.
Fuglsbøllevejen 44, Grebjerg.
5900 Rudkøbing.
Juli 2021, Familien Andersen fortæller:
 
Landlyst Texel
Vi startede med de første får i 1988, hvor vi købte 3 stk. I dag har vi ca. 25 moderfår samt 2 avlsvædder.
Her på landlyst arbejder vi meget med avlen samt tilvækst, det har mundet ud i import fra både Tyskland og Holland.
Importen fra Tyskland var i efteråret 2004, her kom 1 vædder samt 4 får hjem. Grunden til det var,
At få større dyr med gode ben, en bred og lang ryg. Et plus var også at de var super dyr til at læmme og give mælk.
Efter nogle år med den import havde vi mistet lidt af lårfylden på vores dyr, så vi gik og spekulerede over hvordan vi kunne få mere lår på dyrene igen.
I 2007 var vi med Texel foreningen i Holland , hvor vi faldt i snak med en avler, hvor hans dyr var
Interessante. Dette endte ud i at i efteråret 2009 blev der hentet 2 vædder, 4 får og 2 gimmer..
Dette mix med tysk, Hollandsk og Danske var slet ikke så ringe endda.
I vores besætning går vi meget op i at producere nogle hurtige slagtelam uden tilskud af de dyre –
Protiener. Ved udvælgelse af de rigtige væddere er vi gået fra at have lammene færdige til slagt fra november/december til i dag, hvor de første bliver slagtet først i juli og de sidste senest slutningen af august.
En side gevinst ved fårene er dyrskuerne rundt om i Danmark. Dyrene er blevet vist frem både i Varde, Åbenrå, Ribe og ikke mindst Landsskuet i Herning. Når dyrene skal gøres klar til dyrskue er hele familien samlet for at træne, vaske og fremvise fårene. Det er super hyggeligt at komme ud at vise avlen frem og ikke mindst det sociale samvær med andre texelavlere.
Hilsen Familien Andersen på Landlyst
Juni 2021, fra Marie og Henry Bøvling
 
Vores fåreeventyr startede i 2007 som resultat af en indkøbt udenlands lammekølle, der var pakket om et par gange uden at datomærkning var fjernet.
Vi måtte selv i gang og havde plads, så det var kun at blive enige om, hvilken race – og Texel var ikke min storfavorit.

Vi tog til Landsskuet, men den i forvejen udsete udstiller, var ikke mødt, han havde fået solgt sin besætning, men via Jens Chr. Skov kom vi i forbindelse med Aksel Jensen, Sir, og købte 5 ilæmmede får, som han leverede senere på året. Ugen efter kom han igen med 5 stk. – fordi Henry mente der ikke var mere arbejde ved at passe 10 end 5.

De første læmninger gik godt, lidt hjælp fra en nabo, lidt uheld, men det var hyggeligt. Vi skulle så have anskaffet en vædder, men på grund af sygdom blev det ikke til noget, så det blev en vædder af egen avl.

I 2009 skulle det så være. Vi tog til Landsskuet, og der var rigtig mange væddere, række op og række ned, men der var ingen, der lige sprang i øjnene, undtagen en, men med de rosetter, så var den nok uopnåelig.

Vi gik ind i fårefolkenes lille cafe og kort efter kom der en mand – i udstillertøj og med Texel-kasket – og satte sig ved bordet ved siden af. Vi kom i snak og han hørte vores problem og sagde – har I set min vædder? Det vidste vi ikke, men den blev fremvist (det var så den med rosetterne!) – og vi var solgt. Det blev til en længere forhandling, for det var vigtigt, at den fik et godt hjem og hans sønner skulle også godkende os. Det var Bernhard Esbensen.

I september hentede vi vædderen på dyrskuepladsen i Herning – Bernhard skulle til DM i brydning, og vi var faktisk helt sikre på, at vi havde været heldige.
Det blev så senere på året skudt til tælling af erfarne avlere og udstillere, der mente, at den kun kunne bruges til at avle slagtelam.

Nu var det så også det den skulle -----

Men sådan gik det jo ikke. Vi blev nærmest lokket – og en af os var nok nemmere at lokke – til at udstille, først i Hobro, som ikke blev den store oplevelse, men året efter på Gl. Estrup, hvor vædderen blev skuets bedste, og eftertilmeldt til Landsskuet, ikke med de største forhåbninger og anbefalinger, men endte med at få 24 point i Hal Q. Det var en god oplevelse.

I 2013 drog vi så til Gl. Estrup med en flok 1 års får – og selvfølgelig vædderen – og det blev starten på udstilling af egne dyr, og det gik godt, rigtig godt, på alle årets skuer, nok med bedste enkelt-resultat i Herning med årets bedste 1 års får- nr. 157 - på tværs af racer, Hobro bedste får. nr. 142, og bedste 1-års – nr. 185 på Kimbrer-skuet.

Det var så også tiltrængt med lidt opmuntring efter en forfærdelig læmmesæson, hvor ca. 33% af lammene enten blev født som misfostre, døde eller aborteret pga. Schmallenberg.

I læmmesæsonen 2010 blev vi ramt af klovsyge, og det var et stort arbejde at få saneret, men det lykkedes, og de restriktioner, som vi indførte dengang med adgang til stalden, holder vi stadig fast i. At det så var en nyindkøbt vædder, der havde det med, var det os, der spredte det med fodtøjet. Vi fik efterfølgende tit testet og vædderen blev betegnet som en rask smittebærer, men hos os var det et fugtigt efterår, der havde udløst det.

I juni 2014 døde Choko. Det var en sorgens dag – både her og på Lolland, for Bernhard og sønner havde fulgt den tæt. Dødsårsagen blev ikke klarlagt, men den holdt op med at være madfikseret – og det er ikke gode tegn.
Det var en speciel vædder – den elskede dyrskuer og fotografering, kunne på et splitsekund stille sig i den rigtige position, og blive stående, gå når den skulle – og så elskede den at blive fremvist og klappet – og især på Landsskuet blev den et hit, fordi den var så rolig, at alle kunne komme til den – også flere af de handicappede unge, der aldrig havde rørt ved et dyr. –

Når vores venner kom med deres små børn, skulle de så absolut først ind og kramme Choko inden det blev vores tur.

Der har været meget fine resultater på dyrskuerne gennem årene, både enkelt-dyr, samling og ikke mindst besætningsgrupper.

Vi blev opfordret til at prøve at lade vores dyr kåre,
Det gik usædvanligt godt 1. gang – Choko blev bedst kårede vædder i Dansk Fåreavl i 2011, og i de efterfølgende år lå vi også fint på listen i Texel med 1.pladser i 2016, 2018 og 2019.

Vi har undladt i år på grund af corona.

Så i de følgende år var det får og lam og dyrskuer, der styrede livet.

Det er et stort arbejde at gøre folk og fæ klar til dyrskuer, men det har givet mange oplevelser, og vi blev med tiden en del af udstillerne. Det er ikke nemt at komme som ny udstiller – og så gå med skuets bedste vædder første gang. Men jo flere gange, jo nemmere bliver det – og det har givet venskaber på tværs af racerne.

Det har også været et udstillingsvindue – og vi har solgt en hel del avlsdyr til store dele af landet – og det har været en sidegevinst af oplevelser. Måske skulle vi levere – vores bil var jo godkendt – men også at købere kom her – også avlere, som vi tidligere havde købt hos.
Der har da været uheld, vrøvl og brok udover Schmallemberg og klovsyge, hvert år sit nye problem, men oplevelserne og glæderne ved får og lam har da langt opvejet det.

Der er da faktisk ikke meget, der er bedre, end nattevagten i læmmesæsonen. At komme ind i en helt stille stald, måske går der et par nye lam – eller flere, men der er en vidunderlig ro.
Maj 2021
Af Berngard Anton Esbensen
(se galleri nederst i fortællingen)
 
Der hvor det hele begyndte..

Mit navn er Bernhard Anton Esbensen, født i petroleumslampens skær under Anden Verdenskrig på en mindre gård på Lolland, hvor vi har den lune luft og fede ler. Første fire år af mit liv havde vi ingen elektricitet, vandpumpe med håndkraft til husholdning og dyr.
Mine forældre blev skilt, og gården blev solgt inden min skolegang. Min mor, ældre søskende og jeg flyttede til Nykøbing Falster. Skilsmissen var hård for min mor, men hun beklagede sig aldrig; jeg derimod fik et mere frit liv.

Skolegangen var set med nutidens øjne kort. 7 år blev det til. Jeg husker tydeligt, at timerne var lange og frikvartererne alt for korte. Men jeg fik da et par salmevers, den lille tabel og ganske fornuftig stavning med i min taske. Men jeg tror, at drenge som mig skal være glade for, at der ikke vrimlede med pædagoger og psykologer på skolen.

Fra slagterlærling til Frømand

Efter skolen kom jeg i lære som slagter på Lolland Falster andelseksportslagteri i Nykøbing Falster. Det var et prægtigt, stort slagteri med 350 ansatte. 60-70 pølselærlinge. 2-3 tarmrenserlærlinge og 10 slagterlærlinge – her kunne man hvert år bruge 10-20 af de værste drenge.

Tasken skulle efter nogen tid pakkes igen, jeg skulle ind som soldat. Turen gik til den Kgl. Marine og jeg blev efterfølgende uddannet i Frømandskorpset. Her var der fart på, jeg lærte alt fra dykning til sprængstof – det var særdeles spændende 4 år jeg fik hos Frømandskorpset. Men min rejse var kun lige begyndt, jeg fik lyst til at lære engelsk. Det var ikke noget, jeg havde lært i skolen, så jeg valgt at rejse to år til Australien. Rejsen dengang var med skib – 7 uger tog det.

Biavler

Efter min tur til Australien arbejdede jeg som freelance-dykker og startede egen biavl. Jeg begyndte at udstationere bier til bestøvning af frugtplantager og rød- og hvidkløvermarker. Det blev en mægtig succes, jeg havde 250-350 bihuse og slyngede mellem 5-10 tons honning hver sommer.

Honningen blev tappet på glas, som vi selv solgte. Hele august-september havde vi 40-60 bifamilier, som vi flyttede til Borremose Klitplantage, som var dækket af lyng.

Den rullende slagter

Mit eget sted var i den mere beskedne ende, vi havde 1,5 hektar til huset, og jeg overtog et rullende slagteri, som kunne foretage alle former for hjemmeslagtning.
Samtidige slagtede jeg alt det kød, som tigerne spiste i Knuthenborg Safaripark, som ligger på Lolland. Tigerne er sultne, kan jeg fortælle, en ko hver tredje dag, men jeg stoppede som dykker, da tiden var knap, og jeg havde fået en dejlig familie, jeg også gerne ville være sammen med.

Får
Min rejse ind i fårets verden begyndte først i 1985, mine første får var en blanding af alt, men de var billige. Som slagter vidste jeg godt, at Texel havde den suverænt bedste slagtekvalitet. Den første Texel-vædder, vi købte, så jeg på Roskilde Dyreskue. Den var fra Annette Galskjøt fra Langebækgaard på Sjælland. Nu var vi klar til at få ren Texel-besætning. Hos dyrlæge Ole Selmer Ketting fra Lolland købte vi flere får – så er vi i gang.
I 1993 var det igen tid til blodfornyelse, og vi kørte mod ungskuet i Herning. Man må sige, at der i den grad var store øjne på os øboer



Den var en et-årig vædder nr. 84855-150-Thor som kom fra Vagn Frandsen. Thor levede i den grad op til sit navn, og i 1995 blev han Sjællandspræmievædder.

Plads til dyr

I 1993 skulle der mere jord under vores fødder. Vi købte derfor gården, som vi endnu bor på. Den har beliggenhed i Toreby på Lolland.
Eventyret med biavl var slut og solgt, men jeg fortsatte med hjemmeslagtning og udvidede fårebesætningen fra 60 til 80 får, som vi gerne viste frem. Vi har altid holdt meget af at komme på Roskilde Dyreskue med vores dyr samt været af sted på ungskuet i Herning.

Med tiden er der blevet solgt og købt mange får, men altid af en god kvalitet, først hos Annette Galskøjt, så Ole Selmer, Vagn Frandsen, Harry Dahl, Keld Nielsen, Jakob Bæk, Niels Jørgen Bruus, Mogens Ladefoged, Matthias Sørensen Sjelle, Anker Jensen, Ole Mikkelsen og sidst, men ikke mindst Arne Nilesen fra Karise.

Familieeventyret

Men jeg kan ikke sidde her og tage al æren selv. Jeg har en flittig familie, min aktive kone og vores sønner, som trods deres fuldtidsarbejde altid udviser stor interesse for gården.

For 12 år siden lavede vi om til økologi og begyndte at dyrke vores egen jord. Dette har været spændende, men i den grad også en stor udfordring – hvilket kun er lykkes, fordi hele familien har været engageret i gården med alt, hvad det indeholder.

Vi har gennem tiden haft mange forskellige afgrøder blandt andet spinatfrø, rug, maltbyg, hestebønner og meget mere. Vi producerer alt vores vinterfoder, som består af wrap. Da vi har jord ned til Flintinge Å laver vi også økologisk enghø. Vores maskiner klarer alt, hvad vi har brug for, uden hjælp udefra. Vi renser selv korn og hestebønner, som vi valser til fårene.
Vi driver 35 hektar, alt vores jord er grønt hele vinteren med efterafgrøder, og det er gul sennep og olieræddike. Så har vi alexandrinekløver, rejegræs, rød- og hvidkløver, som er godt for fårene, inden de skal på stald.
I 2021 har vi 20 får, der skal have lam. Vi har brugt en vædder fra Jakob Bæk, 79918-1188, og så har vi brugt 84855-1027 fra Vagn Fransen. Begge væddere i top.

Dyrelivet

Alle væddere og får, der bliver hentet udefra, har klaret sig godt her på Lolland. Vi solgte en vædder til familien Bøvling. 15223- 0483 som vi har set klarede sig ganske flot.
Fåreavlen har givet mig mange gode oplevelser og jeg lært mange spændende mennesker at kende.

En dag på Roskilde Dyrskue stod en ung flot mand med familie og ville hilse på mig, det var Frank Hansen fra Vibygård Lam.
Han fortalte mig, at han som 11-årig var med det samme skib, som sejlede os til Australien. Franks mor var blevet alene med 4 børn. Men skæbnen og kærlighed ville have dem på eventyr, så de rejste til Australien. Da vi alle gik fra borde, ser vi ikke mere til hinanden, men efter mange år har vi heldigvis fået kontakt igen, og jeg nyder vores mange samtaler i løbet af året.

Studietur

Jeg var med Texel-forening på studietur til Holland, en meget inspirerende tur for mig. Efterfølgende rejste min søn og jeg til Holland for at købe en vædder og fire får, som vi har krydset; resultatet blev nogenlunde, men ikke i top - de bedste danske Texel-gener er nu bare de bedste.

Min rejse i livet eller fårets verden er langt fra slut. Jeg ved, begyndelsen er svær med opstart af får.
Hos os har vi valgt at gøre alt selv fra klipning til slagtning, det giver god mening for os, og jeg nyder at dele tiden med min familie og være med til at skabe et godt liv for vores dyr.

At genfortælle i korthed er næsten umuligt, når man som jeg har rejst og oplevet meget på mine 77 år. Jeg håber, at dansk Texel-avl vil fortsætte det flotte arbejde, som giver stor glæde for alle.

Venlig hilsen
Bernhard Anton Esbensen
Åmarksvej 21
4891 Toreby L
Tlf: 30 82 29 30
 
Marts 2021 fra Lindely Texel

Her er lidt om årets gang hos Lindely Texel
For første gang er vi næsten færdige med årets læmninger på 3 uger. Der mangler kun et får. Så er der kommet 32 lam fra 18 får
I 2020 der var læmningerne spredt over 3 måneder som kunne mærkes hele året ang. afsætning af lam til slagtning
Dyrene går om sommeren på et gammelt voldanlæg og ved et solvarme anlæg ved den lokale fjernvarme.
De bliver samlet hjemme i september hvor de bliver delt op i hold til vædder. Vi plejer at bruge 2 vædder som bliver indkøbt så der sikres nyt blod i besætningen.
I 2020 har de gået her hjemme på godt græs indtil jul hvor de kom på stald
Vi plejer at være på det fynske dyrskue med hele besætningen både dyr til udstilling og dyr der bliver klippet for at publikum kan se det. Det plejer at være stor succes
 
Michael Frederiksen
Februar 2021
 
Til Dansk texelforening
Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive lidt om min besætning, så her er først lidt fakta. Vi købte vores ejendom i 1976 og kort efter fik vi nogle får af forskellig herkomst, men de var M3 og havde god uld til spinding og vævning. I 1981 fik vi de første texellam efter indkøb at avlslam fra udstillere. Min kone og jeg gik på aftenskole i ” Fårets røgt og pleje”. Lærepenge skulle betales og avlsarbejde skulle startes.
De indkøbte texel blev kåret, så der lærte vi om bløde koder, fransk forstilling, gjord og rette haser, under- og overbid. Nogle af de første lam havde indadvendte øjenlåg, hvilket erfarne avlere havde håndelaget på at rette på samme måde som med skede prolaps. Jeg oplevede en vis form for lukkethed om arvelige defekter, men der var ”penge i skidtet”. Da jeg fik solgt 2 får til Jugoslavien var mit fårehus (elmaster og pandeplader) betalt.
Jeg var med i dataregistreringen fra start og har deltaget i alle avlsrelaterede tiltag: vædderring, individafprøvning. Den gang – slut 80`erne- skulle et får have læmmet 3 gange med tvillinger, før der kunne indsættes lam efter hende til individafprøvning. Og man skulle være hurtig ved telefonen for der var kun plads til ca. 70 lam ellers kunne du komme på venteliste. Kravene var store og konkurrencen efter at få fat i de bedste lam – størst tilvækst og mindst fedttykkelse samt godt eksteriør gjorde bl.a. at det var en god ide at være flere om at afprøve vædderlammene.
Det var en tidlig beslutning, at mine får skulle være produktionsdyr efter racens standard, så i en del år var jeg den eneste, der fik alle dyr kåret, 2 gange bedste får i landet, men for mig det vigtigste at fårene stort set kan klare sig selv. Så et får, der har fravænnet 14 lam, er kåret med max. i helhed og har S-indeks på 112 taler for sig selv.
Gennem de mange år med får er der selvfølgelig nogle højdepunkter, her blot nogle enkelte: en busfuld australiere, der gerne ville se, hvor de dyr kom fra, som de havde importeret fra New Zealand . Hertil havde jeg først udlejet en vædder som sæddonor (6oookr.) året efter kom de og købte 6 får a 6000kr og 4 gimmerlam a 4500kr. Det var i 1985 og der har senere været eksport, men mere vigtig er det, at jeg har solgt vædderlam til producenter, som har købt i en årerække, både 10 og 20 år.
Da jeg mener, at have kendskab til mine moderdyrs egenskaber er opgaven ar finde egnet væddermateriale. Derfor har jeg forfulgt følgende vædderstrategi: Jeg købte Prins, en stor vædder med stor tilvækst og sikkerhed. Samtidig ”jagtede” jeg Sol , ½ hollænder på 77 cm. høj og 96 cm. længde. Jeg kombinerede disse og fik Samson, der blev far til Skjold (far til nr. 1 og 2 på hitlisten 2019), Skjold har en søn, Solist, der er brugt her sammen med 2 vædderlam efter Sokrates, en Skjoldsøn.
Der er på den måde 4 generationer af væddere, der er født her og jeg er egentlig ganske tilfreds med lammene. Vædderne jeg har brugt virker hos slagtelams producenter, der er interesserede i lam, der hurtigt når 45 kg. En gang havde vi Dansk Lammeslagteri, hvor afregningen afhang af klassificering, men i dag findes det ikke, så igen er man alene om afsætningen.
Min erfaring er at nogle medlemmer klarer sig fint alene og andre vil gerne noget i fællesskab, men hvis vi ser på antallet af texelfår i registreret avl, så er der brug for åbenhed om det avlsmæssige.
Jeg har mødt mange engagerede fåreavlere i min tid, både da vi startede foreningen og senere, men erkender at min aktive tid er ved at være ovre grundet helbredet. Dette synes jeg er træls for her til marts får jeg lam efter 5 forskellige væddere og har 5 unge dyr med indeks 115 samt en ældre på 120 og alle dyr er kåret.
Så efter 40 år med texelavl siger jeg tak og laver en kontrolleret nedlukning.
Svend Kristensen
Februar 2020, en fortælling fra familien Brøgger
 
Hej alle texel avlere. Vi er en familie på 6 personer - Ingrid 6 år, Edvard 11 år, Anna 15 år, Julius 17 år, Cecilie 42 år og Morten 48 år, som bor tæt på Clausholm i Østjylland. Vi har altid arbejdet med får, da vores far/bedstefar/svigerfar Erik Brøgger har haft får siden 1953, desværre døde han i februar 2020 - 85 år gammel. Alle børnene brugte meget tid sammen med ham og fårene. Erik startede først med racerene dyr, og han udstillede op til tre forskellige racer i ca. 30 år på forskellige dyrskuer ind til slutningen af 80'erne. Han valgte efter flere år med udstilling og racerene dyr at producere slagtlam med krydsningsfår. Får har altid været en vigtig bestandel af hele familiens hverdagen.

I december 2018 blev vi ringet op af en handelsmand, der ville sælge en fårebesætning på 30 moderdyr og 3 skotshøjland køer. Vi besluttede os for at købe besætningen og de 3 køer. Det var planen at moderdyrene skulle producere slagtelam, men de fire børn ville prøve kræfter med udstilling, da de opdagede at der var stamtavler på dyrene. Første gang vi tog på dyreskue var på Gl. Estrup dyrskue, hvor blev vi taget meget godt i mod af de andre avlere, det var en faktisk oplevelse for både store og små. Efterfølgende tog vi på Kimbrerskuet med 9 dyr, så kom corona desværre, og det blev ikke til flere dyrskuer. Vi tilmeldte os til det digitale dyrskue i Hobro i 2020, her vandt vi skuets bedste får med en 1 års uden lam. Der var dog kun en enkelt modstander, men det var stadig en meget sjov oplevelse, dog gav det ikke helt den samme stemning som til de rigtige dyrskuer, men det var et godt alternativ.

I dag består vores besætning af 65 texel moderfår. For første gang er vores dyr blevet scannet, det blev til 2 får med 1 lam, 32 får med 2 lam, 3 får med 3 lam og 1 får med 4 lam. Ved gimmerne er der 5 der får 2 lam, 10 der får 1 lam, og 12 vi har valgt ikke at ilæmme. Vi glæder os til læmmesæsonen, som vi forventer begynder d. 10 marts og varer ca. 6 uger. Den ældste dreng Julius har i sidste uge købt 5 får og 5 gimmerlam fra Lejre til vores besætning, de er allerede faldet godt til. Vi ser frem til et bedre år og håber på, at vi får lov til at mødes på dyrskue igen. De bedste hilsen familen Brøgger.
27/12 2020
 
En lille fortælling fra Bjarne Strømgaard. Den kan læses her.
 
 
December 2020
 
Her er en beretning fra Maurits Knibbe. Den kan læses her
4/10 2020
 
Hej Texel-folk! Her er en lille historie om mig og min blå texel besætning. Til jer der ikke kender mig, vil jeg starte med at introducere mig selv: Jeg flyttede til Danmark for 14 år siden, sammen med min kone og 3 børn. I Holland havde jeg ikke får, men min storebror havde en stor texel besætning på 200 dyr og jeg var tit ude ved ham for at hjælpe ham. Da vi flyttede hertil, fik jeg også mulighed for at have får, men det skulle ikke være texel, fordi jeg synes at jeg skulle prøve noget nyt, så jeg købte Suffolk i stedet for. Efter nogle år gik det op for mig, at jeg aldrig kunne avle et suffolk får , så det blev lige så flot som en texel ;) , så jeg skiftede suffolken ud med texelfår. Da jeg altid har været begejstret for noget med farve på, begyndte jeg at interessere mig for blå texel, og fik øjnene op for hvor flotte de var. Jeg begyndte at lede efter steder jeg kunne købe sådan nogle i Danmark, det var ikke nemt, men jeg fandt nogle ude hos Torsten og Inge Larsen på Sjælland, så kørte jeg derud og købte 3 får og en vædder og tog dem med til Jylland. Dette var starten på min blå texel besætning, og jeg var rigtig glade for dem. På et tidspunkt skulle der blodfornyelse til og dette kunne jeg kun få i Holland. Fårene jeg købte på sjælland var ikke genotype 1, og det gjorde, at jeg besluttede mig for at starte helt forfra. Jeg solgte næsten alle mine får og kørte til Holland, for at hente 10 nye gimmerlam og 2 nye væddere. Dette blev så grundstammen til den besætning jeg har den dag i dag. Nu har jeg kørt med dem i nogle år, og pt er jeg i gang med at skære lidt ned igen, for at kunne beholde de dyr, som jeg er 110 procent sikker på har den rigtige kvalitet. Jeg vil ikke have så mange får, men dem jeg beholder, skal være en fryd for øjet og nemme at arbejde med. med et indkøb af 4 nye væddere i Holland sidste år, skulle fremtiden for besætningen være nogenlunde sikret. Alle der er interesseret, er altid velkommen til at komme forbi, tage et kig og få en lille sludder om fårene. Blå texel er et fantastisk får, med en endnu mere fantastisk farve! Hilsen Jaco Van der Molen
1/8 2020
 
"Sommeren flyver af sted, inden vi ser os om, har vi første August. En mærkelig sommer uden dyrskuer, men har dog tænkt, havde der nu været dyrskue, hvor skulle jeg så have fundet tiden.

Jeg havde i år en god lammesæson, næsten alle kom med to lam og klarede det stort set selv og ingen døde. Der kom afkom efter Bøgely Money og Hammel Herbert, De er begge et par herrer.
Man skal ikke vende dem ryggen, hvilket jeg glemte ved Herbert en dag, utrolig, så stor en mand som mig, kan flyve op i luften og lande fuldstændig i en akavet stilling.

Lige da fårene kom ud, var det ved at knibe med græs, vi havde ikke fået vand i længe, og det blev ved at være kold, men så kom en ung mand mig til undsætning, med sin vandingsmaskine, og derefter har vi fået passende med regn, Så der kom virkelig gang i
græsmarkerne. Jeg har i år prøvet at holde fårene på godt kløvergræs , hvilket de også har kvitteret for.

Jeg bruger kun markerne til afgræsning, alt mit jord er lejet og noget er miljø jord af kommunen. Alt vinter foder køber jeg, og i år, har jeg fået super wrap, af kløver mark. det lå to dage med sol og blæst.

I dag søndag 26/7, har jeg taget lammene fra og vejet de sidste med 4 mdr. vægt. Lammene ser lovende ud, og der er noget til videre avl. Og en ny avls sæson står for døren. Hammel Herbert skal bruges igen, Bøgely Money skal have nye græsgange, og måske en ny købes.

Jeg vil ønske alle fortsat en god sommer, og måske er vi heldig, at komme til Kimbrerskuet.

Og husk vores Texeltur den 19 september."

lindings-texel /lars linding
28/6 2020 - Sommerhilsen fra Henning Nielsen
Læmningerne 2020 er veloverstået. Ingen dødfødte og kun et flaskelam. Jeg har altid sagt at jeg ikke vil have flaskelam, men når man så står med et lam der ikke vil overleve,hvis det ikke får flaske, kan jeg alligevel ikke lade det dø.

Fårene blev lukket på græs i slutningen af april, åringerne uden lam er ude i naturpleje i et sommerhusområde lige ud til strandkanten til Louns Bredning. Et rigtig godt sted for der er altid opsyn med dyrene fra folkene i sommerhusene. Fårene med et lam er senere også kommet på samme areal, da de unge ikke kan følge med græsset, Fårene med to lam går herhjemme på lidt bedre græs, men de har lidt svært med at følge med, så de bliver flyttet lidt ofte og arealet bliver brakpudset lige efter fårene er flyttet.

Nogle af mine arealer trænger til at blive lagt om, så mon ikke det er noget jeg skal have gjort inden vi kommer for langt hen på sommeren. Fårene kan så måske nå at græsse det lidt ned inden vinteren.

Lammene ser ud til at trives rimeligt, både i naturplejen og herhjemme, så det bliver spændende at få dem vejet 4 mdr.

Alle dyrskuer er aflyst i 2020, det er lidt mærkeligt med al den tid der er til rådighed, både til at lave ingenting og alt muligt andet. I disse dage skulle vi have gjort klar til landsskuet, det skal vi så ikke, og det er faktisk en tom fornemmelse ikke at skal til Herning det meste af uge 27.

Jeg tror vi er mange der mangler dyrskuerne, både for konkurrencerne, men så sandelig også for det sociale. Vi er måske også nogle der også mangler muligheden for at finde en ny avlsvædder. Vi der går lidt op i indeks må så søge på hitlisten eller få lavet aftaler med avlere på anden måde.

Med ønsket om fortsat god sommer.

Henning Nielsen
Webmaster texelforeningen